Jeg vil skrive om et emne jeg er autodidakt Over Super Diamant Professor i nemlig om Eksistens og ikke Eksistens samt Liv og død og genopstandelse.

Vi er alle af den opfattelse at vi eksisterer som et eller andet, hvad det er vi eksisterer som er vi af forskellig opfattelse af. Jo mere du kommer til at eksistere, jo mere kommer du også til ikke at eksistere, hvordan kan det lade sig gøre?

Hvis du eksisterer som et helt Univers, er der i det hele Univers masser der ikke er dig, men sig.

Hvordan kan det være?

Som et helt Univers er du nødt til at give frihed til andre Universer som gerne må være i dit hele Univers ellers var der ikke frihed til at være i dig.

Det der er i dig er ikke kun dig selv, men også sig selv.

Jo flere der er i dit Univers jo mere indeholder du.

At indeholde noget er ikke det samme som at være.

Du søger at eksistere som alt, alt betyder også overhovedet ingenting og alt betyder alt.

Ved at eksistere som overhovedet ingenting, eksisterer du som en del af alt, men alt indeholder uendeligt mange dele af alt ellers var det ikke alt. Så overhovedet ingenting eksisterer der uendeligt mange af. Men så er der mange der er overhovedet ingenting eller hvad?

Ja rigtigt mange er overhovedet ingenting. Hvor mange varierer hele tiden.

Hvad kan overhovedet ingenting?

Overhovedet ingenting kan alt og intet.

Så er overhovedet ingenting alt eller hvad?

Overhovedet ingenting er både alt og ikke alt.

Så er der noget der er umuligt eller hvad?

Ja alt modsiger og ophæver sig selv sådan så det både er Eksistens og ikke Eksistens.

Hvorfor tror vi, vi eksisterer?

Vi har opfattelsen af at vi er levende men skal dø.

Men vi er aldrig helt levende vi består af et dødsrige der hele tiden er aktivt.

Lige meget hvor du er, er du i et dødsrige.

Men så dør alt eller hvad?

Nej der er også udødelighed som enten belønning eller straf.

Og der er død som belønning eller straf.

Og der er liv som beløning eller straf.

Der er eksistens som belønning eller straf.

Der er ikke eksistens som belønning og straf.

Men hvorfor skal du straffes?

Som regel er straf din egen skyld og karma.

Karma findes som negativ og positiv kraft.

Men Nirvana eller himmerige eller hvad du kalder det er osse som beløning og straf.

Du kan blive straffet med at komme i et himmerige som er et helvede for dig.

Alt går i en uendelig cyklus hvor du skal lære at spille alle roller.

Hvis du som skuespiller ikke kan spille alle roller dur du ikke.

Men er der noget der spiller alle roller eller hvad?

Ja der er noget der kan spille alle roller.

Så er der jo kun en skuespiller eller hvad?

Ja skuespiller er dig der skal lære at spille dig selv.

Når du spiller dig selv er du den mængde alt du har realiseret.

Det er et mægtigt teater, hvor vi bliver udødelig, indtil det udødelige, skal spille en rolle, hvor det mister sin udødelighed.

Så det er med at holde fast i det man har døden er virkelig og en illusion.

Vi kan være eller spille ufatteligt bange for døden.

Vi kan være eller spille en rolle, hvor vi er ufatteligt bange for livet. Og vi kan være spille en rolle hvor vi er ufatteligt bange for genopstandelse.

Men cyklussen fortsætter i det uendelige. Man kan sige at alt går i ring enten den ene eller anden vej.

Vi ved at et træ kommer fra noget, de færreste ved at papir kan blive til et træ, ligesom et træ kan blive til papir.

I kan bare tage en film hvor et træ bliver til papir og køre filmen den anden vej og så viser det sig at det modsatte sker. Men i mener jo ikke i er en film eller hvad?

Hvordan ved du at du ikke er inde i et gigantisk fjernsyn som du ikke kan se pågrund af dets store størrelse. Bliver du aldrig slukket elle hvad. Slukkes der ikke nogen gange for alt?

Nogen mener vi er en enhed og alt andet er illusion. Nogen mener ikke vi er en enhed men er masser af forskellige.

Jeg er så heldig at være blevet korskvæstet ind i et Univers, og taget ud af den korskvæstelse.

Så nu skal jeg dø som Over Super Universel Diamant Friheds Gud for at se om min teori holder om at jeg en dag spiller en ny og forbedret eller forværet af den slags.

Vi gør os fortjent til vores karma.

Må dit held følge dig eller mig alt efter om vi bytter roller.

Vi elsker store skuespillere særligt helte er vellidt.

Tak fordi i nået til en afslutning.