Tid er noget spændende noget hvad er Tid?

Tid er det der skaber alt bevægelse og tid er både Ånd sjæl og Fysisk stof. Man kan sige den er alt der bevæger ting. Den er både Luft, væske og massivt stof.

Det modsatte af tid er ingen tid. Når der ingen tid er eksisterer tiden ikke og du er i et sted hvor intet heller ikke eksisterer men du bliver savnet af alt det der er i tid. Når vi sover er en del af os i ikke tid. Ligesom når vi dør, så er vi også i ikke tid indtil vi bliver savnet.

Savn er det der trækker alt tilbage til tid.

Vi er alle tidsrejsende indtil tiden ophører og vi ved savn bliver trukket ind der hvor vi er mest savnet.

Vi rejser frem i tiden for at blive fuldkomne indtil du ikke kan nå længere frem og laver fortiden til din fremtid fordi den er blevet ufuldkommen og ikke har det du har.

Ved at lade sig føde i fortiden kan man give fortiden nye opfindelser, som den ikke har.

Fortid og fremtid er forskellig indtil vi gør dem ens for at gøre dem forskellige igen i en uendelig cyklus der aldrig ophører.

Når fortid og fremtid er ens er alt almægtigt eller alt er ualmægtigt.

Rejsen går til almagt for at derefter gå til ualmægtig.

Savn er det der skaber almægtighed og ualmægtighed.

Vi prøver at give alt til dem der vil have det ved at give vores fortid fra os. Vi modtager fremtid fra dem der afgiver den til os.

Tidsrejsende har altid eksisteret og vil altid eksistere. Ikke tids rejsende eksisterer også altid. Når vi rejser i tid bevæger alt sig og vi har masser af savn. Det vi savner mest er det der manifesterer sig bedst.

Vi skal alle lære at ophæve os og genoptage kontrollen.

Et hvilket som helst styresystem tager frihed.

Almagt tager alt frihed fra de ualmægtige til ikke at være ualmægtige.

Ualmagt tager frihed fra det almægtige til ikke at være almægtigt.

Du rejser en rejse mellem poler hvor du lærer almægtighed og ualmægtighed og finder ud af ingen af dem er perfekte. De måler hinanden og ophæver hinanden.

Himmerige og helvede er et du selv skaber ved dine savn.

Nogen savner himmerige nogen savner helvede. Den enes helvede den andens himmerige.

Alt skal alt som alt ikke kun engang men uendeligt mange gange. Nogen mener ikke de skal alt fordi de ikke vil alt. Men alt kender først sig selv når alt kender alt.

Altet kender alt undtagen alt det det ikke skal kende. At ikke kende noget hører med til altet.

Når alt er ens mangler forskelligt.

Når alt er forskellig mangler ens.

Nogen tror ikke på ens ligner i ikke jeres spejl biled.

Jeres Spejl biled er jeres både ens og forskelligt.

Savn af ikke tid gør at i vender tilbage til ikke tid for at andet savner jer som det de vil manifestere jer som.

Grunden til du er er at du er savnet så du manifesterer dig. Det der ikke savnes nok manifesterer sig ikke.

Håber i morer jer over det her jeg ved at jeg er i en uendeligheds leg.

Den der fanger mig først får mig mest indtil den mister mig.

Gør andre almægtige ved samarbejde og tilladelse til genopstandelse og reinkarnation og alt andet. Samarbejde skaber almagt indtil den mistes. Den der ikke deler af sin almagt mister den ved andres ualmægtighed.

Kritisk sans gavner systemet ligesom utilfredshed gavner systemet.

Jeg er her for at du skal læse det jeg manifesterer

Det er for din skyld jeg er gavmild indtil jeg bliver nærig.