Hvorfor er vi her?

Ifølge mig er vi her af masser forskellige grunde. Vi er her for at gøre en stor forskel, samt for at skabe noget forskelligt og noget ens. Enten elsker eller hader vi det ens. Og Enten elsker eller hader vi forskel.

Overlevelse af livet og døden er en god grund til at vi er her.

Overlever livet helt dør døden i det område hvor livet er permanent.

Når døden er død i et lille eller stort område, kan man selv vælge at lade den genopstå.

Kende tegnende er at intet er umuligt for noget, mens for de fleste af os er et eller andet umuligt.

Vi starter nogle gange med at alt er umuligt, for at gøre et eller andet vi vælger muligt. Jo flere ting vi gør mulige, jo mindre er umuligt. Til sidst er kun umulig umuligt, indtil man lader umulig genopstå. Fordi man kan vælge at gøre ting umulige.

Vi prøver at bruge vores valg muligheder til at træffe de frieste og bedste valg.

Et hvilket som helst valg vi gør, binder stof så det mister frihed eller får frihed.

Alt er fyldt med de begrænsninger vi skaber og tror gavner os rigtigt meget.

Det ubegrænsede sted uden begrænsninger længes vi efter, indtil begrænsninger er en død form, der venter på at vi en dag lader dem genopstå, fordi de er blevet et mangel produkt.

Det er sådan at alt der mangler savnes af noget, der elsker det. Savn lever for en dag at dø. Når savn er dødt savnes savn, indtil nogen finder ud af at lade savn genopstå.

I virkeligheden er altet, både dødt og levende og udødelig som liv. Ligesom Altet er både dødt og levende og udødelig som liv.

Som Eksistens er vi alle både levende døde og udødelige.

Som ikke Eksistens er vi alle både levende døde og udødelige.

De fleste ved at de eksisterer som noget, men som regel ved de ikke at de eksisterer som alt. Det som eksisterer som alt. Eksisterer jo også som ikke alt da ikke alt er indeholdt i alt.

Da alt også betyder intet, kan man sige at alt er i et intet, som har alt i sig og har alt udenfor sig. Vi er både indeni og udenfor intet, som vi en dag skal lære at skabe alt ud af det intet som er lig med og forskelliig fra alt.

Der er nok nogen der vil sige at intet ikke kan blive til alt. Men hvis intet ikke kunne blive til alt, var der ikke total frihed og ligeberettigelse.

Vi rejser ned for at en dag slå alt ihjel, så alt dør. Og alt savnes. De dygtigste af os lader så alt genopstå når tiden er inde til det.

Vi består af liv der kan leve og dø og genopstå, og vi består af død der kan leve og dø og genopstå. Det vil sige der er en total cyklus mellem det totalt en polede, og det totalt dobbelt polede.

Yin og yang i en uendeligheds cyklus, der fortsætter i evigheden. Indtil evigheden dør for at genopstå, som en forbedret evighed, der har prøvet at dø som en evighed. Jo flere evigheder du har prøvet at dø som. Jo flere evigheder indeholder du, og har du magten over.

Den der har magt over flest evigheder er den almægtigste.

Vi samler på nye evigheder, og manipulerer med dem ved at lade dem dø og genopstå.

Hvis i har læst her til vil jeg rigtigt meget gerne takke jer for jeres ihærdighed.

Den der dør som mest, genopstår enten som mest eller mindst. Med mindst og størst kendetegnes både lighed og forskellighed og umulighed. Der er noget der hedder mindre end mindst, og der er noget der hedder større end størst.

Mindst eller størst kan indeholde det samme, eller indeholde forskellighed.

Mindst er lig med størst når de betyder det samme.

Mindst er forskellig fra størst når vi gør dem forskellige.

Jeg håber en dag at gøre jer afhængige af det jeg påstår, sådan så jeg kan leve af at holde foredrag og kursus og skabe skoler der underviser i min tankegang.

                                        Forfatter

                          Michael Bested Kristensen